onsdag den 23. maj 2012

Nr. 31 Lidt Århus i hjemmet....




Fotografi af gavlmaleri "Kvinden og mågen" Fiskergade 8000 Aarhus. Er nu fremkaldt og venter på en passende ramme...

torsdag den 17. maj 2012

Nr. 30 Opbevar i gamle glas.

Min skønne veninde Julie har fået en rigtig god idé, nemlig at bruge sylteglas i stedet for fryseposer, og det fungere rigtig godt.  Vi bruger gamle glas til alt vi kan, løg, gulerods-stænger i vand, humus, bønner, linser, rester af aftensmaden, pølser osv.
Det kan være svært at finde et glas der et højt nok til en hel pølse, så enten skal man skynde sig at spise halvdelen med det samme, pyha! Eller også kan man skære den over og bruge to glas. Jeg anbefaler sidstnævnte, hvorimod Lasse og drengene måske nok ville være fortalere for den første model : )
Så det er altså bare med at gemme glassene, og spare på plastikken!





søndag den 13. maj 2012

Nr. 28 Fanpost til Bonderøven...


Gregers er blevet fotograferet, det bad han om, for han vil gerne sende et billede til Bonderøven!!

Et billede, en tegning og et brev hvor der skal stå at han har sin Bonderøv-skjorte på og at det er Bonderøvens hund der er på knapperne. Og selvfølgelig at han,  når han bliver stor, vil være Bonderøv....   eller Brandmand Sam.  Gregers har valgt at lade sig fotografere foran en dør, og i Stjernerummet, så Bonderøven kan se det også. Nu skal vi bare finde ud af hvor vi skal sende det hen....

























fredag den 11. maj 2012

Nr. 26 Guf-...øøøh "brud"?


Hos Mette H (som er et helt særligt menneske: ) hedder det "Gufkugler", og det er fordi Mette triller de fineste lækreste kugler, som hun har været så sød at servere for min familie og jeg... Og opskriften, den har jeg fået, ca... 
For den opskrift jeg fik lyder således: 
Du kan fx lave den med dadler, rosiner, kokosmel, mandler, hasselnødder, havregryn, og vigtigst kokosolie :-) Trilles i lakridspulver...?

Jeg gør således:


1 håndfuld af flg.:

 Tørrede hakkede dadler
rosiner
Mandler
Hasselnødder/el parenødder
kokosmel
ca. 4 spsk kokosolie

Dette blendes rigtig godt sammen, evt af flere omgange 
(deles op i ca 5-6 portioner , så kan blenderen bedre klare det)


Bland med 1 -2 håndfulde havregryn

Og eventuelt:
kakao
revet appelsinskal
hakket syltet ingefær
mynthe
chili
hvad du nu er til...


Blande, blande, blande

Tril til flotte kugler som Mette, eller gør som jeg, meget utålmodigt:
Mas det ned i en form...Mase, mase, mase... 
Låg på
På køl

Bryd det og nyd det!



Nr.25 Stenalderbrød... UDEN mel.


Om der virkelig blev bagt denne slags brød i stenalderen....? Det skal jeg ikke kunne sige, men hvis det er tilfældet, så forstår jeg virkelig ikke hvorfor man holdt op.Det er et helt utrolig lækkert og meget mættende brød. 
Opskriften har jeg fra Elly (svigermor, som altid er en del længere fremme i opskrift-skoene end jeg). Det er let som at klø sig i nakken og så går det stærkt, lige noget for mig.

Opskrift:

150 g græskarkerner

150 g solsikkekerner

150 g mandler

150 g valnødder

150 g hørfrø

150 g sesamfrø

7 æg

1, 3 dl olie

2, tsk salt


Sådan gør man:

1. Bland det hele 
2. Kom det i en smurt form
3. Bages en time i varm ovn på 160 (ikke varmluft). 
4. Spis det!


Variationer:

Jeg har endnu ikke kastet mig ud i eksperimenter med denne opskrift, men det skal jeg bestemt!
Tænker det må være lækkert med tynde æblebåde i..... Eller abrikoser.... måske med hasselnødder....

Hvis du bager det med noget andet og lækkert så skriv det endelig i en kommentar hertil....

Nr. 24 Vi har købt en have!




En kolonihave i HF Remisen , Esbjergs Christiania..... Og det er SKØNT!
Det er sådan en haveforening hvor der ALLE slags mennesker, og der er plads til mangfoldighed, skæve eksistenser, fjollede påfund og ordens-elskende folk.

Der er nogle haver som nærmest er groet til. Der er nogle hvor gulerødderne ikke tør andet end at vokse helt lige op på række. Der nogle med høns. Nogle med duer. Nogle med hund eller kat. Der er nogle som bliver brugt meget, og nogle som er blevet glemt. 
Der er et brombærkrat og en stor fælles kompost, som med tiden er blevet omkranset af de smukkeste løgplanter og stauder....
Der er snoede stier. Forskellige hækplanter. Store træer og blomstrende buske.

Vores have......
Den er med træer.... Mange træer. Den er med rod... meget rod!
Den er med hus, og uden.... for det har den tidligere ejer revet ned. Det ligger der dog stadig... spredt ud over græsset... og skvalderkålet... Noget af det er brændt af, noget er pakket i plastikposer...

Om en uge kommer Lasses (Fantastisk søde og hjælpsomme) forældre og giver et nap med oprydning/sortering af affald og kørsel til forbrændingen. Derudover indbyder vi alle de dejlige mennesker der er i vores liv.... Og de som kan/vil/har lyst er mere end velkomne til arbejdsdag i Haven!
Vi bestikker med frokost.

Vi er selvfølgelig begyndt så småt.... Milius og Gregers er hjælper så godt de kan, og Gregers siger at det er hårdt arbejde!









Min søde veninde Julie, KNOKLER i haven!