mandag den 19. marts 2012

Nr. 23 En udfordring til mig selv.... og en hel masse forelskelser....

I lørdags, på vej hjem fra Fanø, talte Lasse og jeg om vores fremtid, om hvor vi engang skal slå rødder, hvor vi ønsker og drømmer om at drengene skal vokse op...

Og det har jeg en helt klar drøm om.

Jeg er nemlig forelsket......  
forelsket i Fanø....

Og jeg vil utrolig gerne have at Gregers og Milius skal vokse op der. 
For mig at se ville det være en GAVE at give mine drenge en opvækst så skønt et sted!
Men for at det nogensinde skal kunne lade sig gøre, så skal vi VIRKELIG spænde livremmen ind. 

Og det gør jeg gerne!!

Især efter jeg i et par dage har gået og tænkt over noget  Lasse sagde...

Jeg er nemlig ikke kun forelsket i Fanø..... Jeg har mange små forelskelser.

Jeg er også forelsket i denne her:
 
Og i denne her:

Og i denne her:

Og meget meget mere..... 
Åh så mange, mange fine ting man bare liiiige kunne købe, hvis altså man bare liiige havde.... 
MEN det har vi ikke, og da slet ikke hvis vi NOGENSINDE skal få råd til at fraflytte den (grundet størrelsen, 60 m2, dele-bad i kælderen og toilet på bagtrappen) meget billige lejlighed vi bor i nu, for at flytte til Fanø og få høj husleje og endnu højere transportudgifter.... 

Så jeg kan godt vinke farvel til alle de mange forelskelser... 
Og omfavne de af dem som er gengældt!

Een af dem der er gengældt er forelskelsen i min kloge mand. 

Da vi talte om vores fremtidsdrømme, forventninger og håb,
 sagde Lasse at han gerne vil knokle rigtig hårdt med arbejde, 
for at skaffe penge så vi kan være sammen. 
For at vi har tid til hinanden og drengene.... 
Tid til at tage en dag fri og pakke noget mad og tage på skovtur... 
Tid til at sætte tempoet lidt ned... 
Tid til at dyrke nogle grøntsager selv, og lære Gregers og Milius glæden ved at spise noget man selv har dyrket...
Råd til at få nogle oplevelser sammen eksempelvis  kanoture, camping, skiferie, bondegårdsbesøg eller lignende....

MEN hvad han IKKE vil er at knokle på sit job, 
få Gregers og Milius passet i institution imens, 
og være væk fra os for at jeg kan bruge penge på en taske!!

Og det giver bare så meget mening!



Så udfordringen til mig selv er:

Jeg må kun GENBRUGE fra nu af.
(med enkelte undtagelser, drengene må gerne få nye sko.....Og så må jeg gerne bruge af det garn osv jeg allerede har liggende...) 

Til en start skal udfordringen være tidsbegrænset til et år.
Men jeg håber at kunne gøre det til en livsstil!
Der er jo nærmest ikke grænser for hvad man selv kan lave ud af noget gammelt.
 se etiketten Genbrug, hvor jeg vil vise alt det jeg får genbrugt og hvad jeg finder af skøre, fine og gode ting på nettet.




fredag den 16. marts 2012

Nr. 22 Godweekend.... snart...

Weekenden bliver lidt travl, men skøn!
Lørdag skal vi til Indflytter-brunch på Fanø....(åh der gad jeg godt bo!!!)
Søndag kommer Tanterne på besøg...

Og hvis der bliver tid vil jeg nå at kigge lidt mere i denne lækre bog jeg har fået af min søde mand...











  
 

 


 

tirsdag den 13. marts 2012

Nr. 21 Mad Men, Genbrug og en svaghed...

Jeg har en svaghed... Eller, jeg har faktisk flere... 
Men en svaghed for kjoler, for serien Mad Men og for kjolerne i den serie!

Jeg elsker genbrug.
Jeg kan godt lide at ting har en "historie" at de ting jeg omgiver mig med har sjæl.

Min søde svigermor er også ret god til genbrug, og se lige hvad hun har købt til mig....














 Og så synes jeg det er lækkert når nogen har gjort sig umage.... Hvilket tydeligvis er tilfældet med denne lyseblå sag.... Elsker den!
Tak Elly!


Havde en enkelt gammel sag i forvejen...






Og en ny... Men den er fin...



Vi skal til konfirmation i April... Tror det er en god anledning til at få luftet den himmelblå...



Det er min nice der skal konfirmeres... 
Nøj det er gået stærkt! Tog dette billede af hende i forgårs.... Synes jeg!



Nr. 21....Den virkelige verden.






Jeg har brugt meget af min tid i den virkelige verden, og har derfor ikke fået blogged ... Hvad vi har brugt tiden på? MEGET, men vi har blandt andet været på Fanø og besøge Sofus og hans forældre...Og en kat!

Og Milius har hæklet...