I lørdags, på vej hjem fra Fanø, talte Lasse og jeg om vores fremtid, om hvor vi engang skal slå rødder, hvor vi ønsker og drømmer om at drengene skal vokse op...
Og det har jeg en helt klar drøm om.
Jeg er nemlig forelsket......
forelsket i Fanø....
Og jeg vil utrolig gerne have at Gregers og Milius skal vokse op der.
For mig at se ville det være en GAVE at give mine drenge en opvækst så skønt et sted!
Men for at det nogensinde skal kunne lade sig gøre, så skal vi VIRKELIG spænde livremmen ind.
Og det gør jeg gerne!!
Især efter jeg i et par dage har gået og tænkt over noget Lasse sagde...
Jeg er nemlig ikke kun forelsket i Fanø..... Jeg har mange små forelskelser.
Jeg er også forelsket i denne her:
Og i denne her:
Og i denne her:
Og meget meget mere.....
Åh så mange, mange fine ting man bare liiiige kunne købe, hvis altså man bare liiige havde....
MEN det har vi ikke, og da slet ikke hvis vi NOGENSINDE skal få råd til at fraflytte den (grundet størrelsen, 60 m2, dele-bad i kælderen og toilet på bagtrappen) meget billige lejlighed vi bor i nu, for at flytte til Fanø og få høj husleje og endnu højere transportudgifter....
Så jeg kan godt vinke farvel til alle de mange forelskelser...
Og omfavne de af dem som er gengældt!
Een af dem der er gengældt er forelskelsen i min kloge mand.
Da vi talte om vores fremtidsdrømme, forventninger og håb,
sagde Lasse at han gerne vil knokle rigtig hårdt med arbejde,
for at skaffe penge så vi kan være sammen.
For at vi har tid til hinanden og drengene....
Tid til at tage en dag fri og pakke noget mad og tage på skovtur...
Tid til at sætte tempoet lidt ned...
Tid til at dyrke nogle grøntsager selv, og lære Gregers og Milius glæden ved at spise noget man selv har dyrket...
Råd til at få nogle oplevelser sammen eksempelvis kanoture, camping, skiferie, bondegårdsbesøg eller lignende....
MEN hvad han IKKE vil er at knokle på sit job,
få Gregers og Milius passet i institution imens,
og være væk fra os for at jeg kan bruge penge på en taske!!
Og det giver bare så meget mening!
Så udfordringen til mig selv er:
Jeg må kun GENBRUGE fra nu af.
(med enkelte undtagelser, drengene må gerne få nye sko.....Og så må jeg gerne bruge af det garn osv jeg allerede har liggende...)
Til en start skal udfordringen være tidsbegrænset til et år.
Men jeg håber at kunne gøre det til en livsstil!
Der er jo nærmest ikke grænser for hvad man selv kan lave ud af noget gammelt.
se etiketten Genbrug, hvor jeg vil vise alt det jeg får genbrugt og hvad jeg finder af skøre, fine og gode ting på nettet.
Jyder som et helt fantastisk koncept - glæder mig virkelig til at læse med og høre hvordan det kommer til at gå. Jeg kender godt følelsen af at man har et inderligt ønske om "at ville" - det bedste for en selv, ens kæreste, en velbefindende ens, familie, ens job og så meget meget andet. Tror bestemt at det er en kraftfuld benzin at køre på til et sådan projekt...at man vil! Held og lykke.
SvarSletSpændende projekt, det glæder jeg mig til at læse en masse om ;-)
SvarSletJeg har meldt mig som fast læser på din blog, og håber du har lyst til at melde dig på min? ;-)
Hej Gitte
SvarSletSødt af dig at kommentere! Jeg skal lige harve kigget din blog.... Har jeg ikke fået gjort endnu, men glæder mig til at se hvad du skriver om :-)
Jeg får slet ikke blogged i disse dage, tiden flyver bare ALT for hurtigt!!!
Er i øjeblikket ved at finde tøj til mine drenge (brugt tøj) og det er slet ikke så let som jeg havde regnet med! Så det tager tid!!
Hvor er du SEJ! Glæder mig til at følge med :)
SvarSlet