onsdag den 26. september 2012

Nr. 56 Garn, garn, garn.... fantastiske dejlige garn!

Inspireret af Hende her har jeg besluttet at jeg skal strikke MINDST 5 ting færdigt før jeg må påbegynde noget nyt, og det nye (når den tid kommer) Skal strikkes af rester! Basta!! Af dette kommer der meget godt; Færre rester, færdiggjorte strikkeprojekter... mindre rod i form af strikketøj alle steder, og ikke mindst en glad mand, som ikke helt deler min mening om at strikketøj (over det hele) da bare spreder hygge og en skøn hjemmefølelse. Eller forstår min trang til bare at  købe og købe lækkert garn!

Godt jeg lige nåede at købe lidt til en lille vest i går... Lækkert økologisk alpaca til Milius Købt i den mest rodede, men dog hyggelige garnforretning jeg nogensinde har besøgt, Martha i Kolding hjemmesiden er en del mere overskuelig en butikken, som dog helt klart fortjener et besøg, skulle man være i byen.  Jeg strikker bare ud af hovedet, og for at undgå at skulle sy sammen (eller ende med kun et for eller bagstykke....) strikker jeg den på rundpind med magisk løkke.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar